Introduktion til Vilhelm – dømt for værnemageri
Sagen er anonymiseret, da den indeholder personfølsomme oplysninger. Vilhelm er ikke den dømtes rigtige navn, og fødested samt udvalgte datoer er fjernet.
Definition af værnemager
Firmaer og personer, der samarbejdede med tyskerne, blev kaldt værnemagere.
Under besættelsen samarbejdede mange danske firmaer og handlende med den tyske besættelsesmagt. Et argument var, at det støttede dansk produktion, og at man dermed undgik, at tyskerne hentede egen arbejdskraft til landet. Det ville nemlig gå ud over danskernes jobmuligheder. Dette samarbejde blev officielt støttet af regeringen under samarbejdspolitikken fra 1940 til 1943, men det blev også kritiseret og set skævt til i den danske befolkning.
Efter befrielsen i 1945 blev der gjort op med værnemagerne som en del af retsopgøret. Mange værnemagere kunne sige, at deres samarbejde var godkendt af politikerne. Kun en mindre del af deres fortjenester blev betalt tilbage, og 1092 værnemagere blev idømt fængselsstraffe.
Født:
Vilhelm var født på Djursland
Baggrund:
Vilhelm havde studeret teologi og medicin på universitetet. Han måtte dog opgive studierne på grund af en ’nervøs lidelse’ og manglende penge.
Han indmeldte sig i starten af krigen i det danske nazistparti, DNSAP.
I 1942 rejste han til Tyskland for at arbejde på Opel-fabrikkerne.
Han vendte hjem til Danmark samme år og udmeldte sig af DNSAP. Efter eget udsagn fordi han havde mistet interessen ”efter at have set de virkelige forhold i Tyskland”.
Begivenhederne:
I 1943 blev Vilhelm ansat hos et jysk firma, der udførte arbejde for den tyske værnemagt. Han havde blandt andet arbejdsopgaver i Viborg. Da det tyske militæranlæg i Undallslund skulle udvides med veje og bunkers besluttede han sig for at forsøge at få denne opgave selv. Ifølge hans forklaring var bagtanken, at hvis han udførte arbejdet med bunkerne dårligt, kunne han modarbejde besættelsesmagten. Han fik opgaven og arbejdet med bunkerne blev påbegyndt i januar og afsluttet i august 1944.
Udvikling:
Han stod for opførelsen af 126 bunkers i Undallslund. En stor del af dem styrtede sammen, og besættelsesmagten mistænkte ham for bygningssabotage.
De bad ham herefter om at melde sig til Waffen SS for at vise sin loyalitet mod besættelsesmagten. Efter eget udsagn turde han ikke gå imod dette af frygt for sin families sikkerhed.
Han blev sendt til Tyskland, men konfiskeret som soldat ved lægeundersøgelsen på grund af hans nervøse lidelse. Han valgte dog at blive i Tyskland, hvor han fandt andet arbejde.
Retsopgøret:
I forbindelse med den russiske fremrykning kom Vilhelm i en amerikansk lejr, og i slutningen af maj 1945 blev han sendt hjem til Danmark.
Retten troede ikke på Vilhelms forklaring om, at han havde ville modarbejde besættelsesmagten med dårligt byggeri.
Til gengæld blev han frikendt for tysk krigstjeneste.
Dom:
Vilhelm var en af de danskere, der under retsopgøret blev dømt for at have tjent penge på samarbejde med tyskerne under besættelsen, også kaldet værnemageri.
Han blev dømt efter et tillæg til straffelovstillægget for på ”utilbørlig” måde at haft erhvervsmæssigt samarbejde med tyskerne.
Han blev idømt fængsel i et år og otte måneder plus tab af almen tillid i fem år.
Hans fortjeneste på 50.000 kr. for arbejdet blev beslaglagt.
Løsladelse:
Vilhelm afsonede i Viborg og blev prøveløsladt under et år efter. Han boede først ved en onkel på en gård, siden hos en slagter, hvor han også arbejdede. Vilhelm følte dog, at folk på egnen blev ved med at se skævt til ham, og han endte med at flytte til Sverige, hvor han arbejdede som landbrugsmedhjælper, gartner og siden som ingeniør.
