Demokrati bag pigtråd

Flygtninge

Undervisning og demokratisering af tyske flygtninge

Undervisningsmateriale og kildepakker er lavet af kulturformidlere ved Vardemuseerne, NaturKulturVarde.

De tyske soldater har forladt Danmark og 230.000 uønskede tyske flygtninge er stadig i Danmark. Den danske flygtningeadministration får en kæmpeopgave og forsøger efter bedste evne at tage sig af de mange uønskede gæster. Hvordan behandler man disse kvinder og børn, som er fjender, men har hårdt brug for hjælp? 

I kildepakkerne og via formidlingsbesøg i FLUGT – Refugee Museum of Denmark kan I undersøge nogle af dilemmaerne, den danske flygtningeadministration stod med.

  • Hvordan kan man drive flygtningelejren demokratisk, når beboerne lever bag pigtråd?
  • Kan man ansætte en lærer, som har været medlem af nazistpartiet i en skole med demokratisk grundlag?
  • Er det i orden at bruge danske skattekroner på julegaver til fjendens flygtninge?

Formidlingsbesøg

Projektet er knyttet til et tretimers formidlingsbesøg på FLUGT – Refugee Museum of Denmark: Mennesker bag pigtråd

Det nyudviklede forløb handler om demokrati og undervisning både i tiden efter Anden Verdenskrig og i dag. Forløbet rummer en introduktion til FN’s Flygtningekonvention gennem autentiske cases, hvor eleverne skal vurdere om vedkommende fik asyl eller ej. Derudover skal eleverne arbejde med autentiske kilder fra Flygtningelejr Oksbøl, som ud fra en dilemmabaseret tilgang sætter fokus på hvad demokrati er, fx i dilemmaet: Kan man godt hævde at praktisere demokrati, når beboerne i flygtningelejren levede bag pigtråd?
Vi bruger æstetiske læreprocesser (Læs mere her) som didaktisk greb i undervisningen.
Book forløbet her: https://naturkulturvarde.dk/kontakt/

Før- og eftermateriale

Når I booker en formidling, får I tilsendt før- og eftermateriale, som sammen med besøget og kildepakkerne her på siden kan være rammen om projektarbejde. Find forslag til undersøgelsesfelter her: Projektarbejde undersøgelsesfelter 

Læs nye artikler og kilder om de tyske flygtninge i Danmark på Danmarkshistorien.lex.dk 

Og find gode film og artikler mm her: Ekstra materiale og links, Demokrati bag pigtråd