Vilhelms bunkere i Undallslund

Introduktion til kilden:


Indgang til bunker i Undallslund.
Under besættelsen blev Undallslund Plantage beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, der anlagde et stort militært anlæg i området. Anlægget rummede over 200 bygninger, hvoraf mange var bunkere til opbevaring af ammunition.
Vilhelm varetog opgaven med at bygge 126 bunkers i Undallslund. Byggeriet startede i januar 1944 og blev afsluttet i august samme år. En stor del af bunkerne styrtede sammen kort efter. Det blev bevist, at materialerne var af ringe kvalitet, og besættelsesmagten mistænkte ham for bygningssabotage.
I dag er 20 af bunkerne fra besættelsestiden fortsat bevaret i Undallslund, og to af dem er åbne for besøgende.

Foto: Indgang til bunker i Undallslund, mellem august 1946 og 1949.

Kilde: Original i Henrik Gjøde Nielsens privatsamling, efter kopi i Viborg Lokalhistoriske Arkiv.