Introduktion til kilden:
Dømte på landsplan under retsopgøret.
Efter Danmarks befrielse i 1945 begyndte det store retsopgør mod personer, der under besættelsen havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. En særlig lov, Straffelovstillægget, blev vedtaget for at kunne straffe handlinger som drab, vold, angiveri og økonomisk samarbejde med tyskerne.
Kilden, du ser her, er en tabel over de dømte landsforrædere og viser, hvilke forbrydelser de blev dømt for, og hvilke straffe de fik. Straffene spændte fra kortere fængselsstraffe til dødsstraf, som blev idømt for de mest alvorlige forbrydelser som drab, angiveri og landsforræderi.
I alt blev over 13.500 mennesker dømt ved retsopgøret.
Under besættelsen samarbejdede mange danske firmaer økonomisk med den tyske besættelsesmagt. Det skete i høj grad med opbakning fra den danske regering for at beskytte dansk produktion og beskæftigelse. Kritik opstod dog mod virksomheder, der tjente stort på samarbejdet og brød prislovgivningen. Disse virksomheder og personer blev kaldt værnemagere. I sidste ende kunne man dog ikke få dømt de store virksomheder, der argumenterede at de havde handlet i forståelse med regeringen. I stedet kom retssagerne mod værnemagere til at fokusere på virksomheder, der havde tjent mere end loven tillod, eller som havde samarbejdet for ivrigt med tyskerne. Godt 1.000 værnemagere blev idømt fængselsstraffe på op til 4 år. Kun en mindre del af deres fortjenester blev betalt tilbage.
101 mænd og 2 kvinder blev dømt til døden for landsforræderi under den tyske besættelse. Ud af disse blev 78 domme stadfæstet ved alle tre retsinstanser. 46 personer blev henrettet, mens 32 endte med at blive benådet. Ingen af de henrettede var kvinder. Der blev idømt mange hårde straffe herunder livsvarigt fængsel, men den sidste af de dømte blev løsladt i 1960. Som tiden gik, fik flere strafnedsættelse eller blev benådet af justitsministeren.
Alle dødsdomme skulle omkring Højesteret
Dødsstraffen (kaldet ”livsstraf”) blev især idømt danskere, der havde deltaget i tysk krigstjeneste og i tysk polititjeneste i Danmark.
16 blev henrettet i Undallslund plantage ved Viborg, de øvrige blev henrettet på en henrettelsesplads på det nuværende Christiania.
Statistik: De ved endelig instans domfældte landssvigere fordelt efter forbrydelsens art og idømt straf m.v. ved endelig instans.

Kilde: Retsopgøret med landssvigerne, 1958 (se mere: danmarkshistorien.dk/oversigt-over-doemte-ved-retsopgøret)