Vurdering af egnethed til prøveløsladelse

Introduktion til kilden:


Politimesterens anbefaling om, at Vilhelm godkendtes til prøveløsladelse.
Forud for enhver prøveløsladelse udfyldte arresten et skema, som sendtes til Justitsministeriet, som herefter afslog eller godkendte prøveløsladelsen. I indstillingen kan man læse, hvordan Vilhelm blev opfattet af fængselsvæsenet.
Politimesteren i Viborg skulle give en udtalelse i forbindelse med Vilhelms prøveløsladelse. Dette var almindelig procedure. I indstillingen om prøveløsladelse af Vilhelm var der ikke meget at bemærke. Han havde opført sig godt, selvom han havde været noget nedtrykt og påvirket af sin nervelidelse. Vilhelm havde fortalt, at han regnede med at kunne få arbejde hos sin onkel på en gård.
Politimesteren vurderede, at der ikke var nogen fare ved at prøveløslade ham.
Indstillingen blev kort efter godkendt af Justitsministeriet, mod at Vilhelm i to år efter prøveløsladelsen ikke begik kriminalitet eller deltog i politisk arbejde. Derudover skulle han underkaste sig tilsyn fra Fængselsvæsenets Forsorgskontor.

Anonymiseret indstilling: Indstilling vedrørende løsladelse på prøve