Introduktion til Arne – dømt til døden
Se filmen om retsopgøret og henrettelserne ved Viborg.
Under filmen kan I lære mere om Arne – den sidste, der blev henrettet under retsopgøret.
Hvad er en angiver?
Loven definerede en angiver som en person, der havde videregivet information til de tyske myndigheder, som kunne medføre anholdelse. Hvis anmeldelsen førte til, at nogen blev alvorligt skadet, dræbt, sendt ud af landet eller fængslet i lang tid, kunne angiveren straffes meget hårdt, måske endda med dødsstraf.
En angiver blev i folkemunde kaldt en stikker.
Langt de fleste dømte for angiveri fik mildere straffe på under fire år. Enkelte sager, som Arnes, endte med hårde straffe herunder dødsstraf.
Født:
Arne Pedersen blev født den 26. oktober 1908 i Bjerringbro. Hans mor døde, da han var fem år, og faren flyttede til udlandet. Han voksede op hos sin bedstemor i et økonomisk trængt hjem.
Baggrund:
Arne Pedersen blev lærer fra Haderslev Seminarium i 1933. Han arbejdede i Slesvig og siden Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig var han tolk for tyskerne og samtidigt startede hans stikkervirksomhed. Udadtil var Arne socialdemokrat, engageret i frivilligt ungdomsarbejde og dansksindet. Hans tyske eller nationalsocialistiske sympatier var ikke tydelige for omverden.
Begivenhederne:
Efter krigens udbrud begyndte Arne at opfordre sine kolleger til sabotage, og han deltog selv i modstandsbevægelsen ved at omdele illegal presse og skaffe penge og materiel. Han brugte sin nyfødte datter som undskyldning for at undgå farlige missioner.
I virkeligheden arbejdede han sandsynligvis allerede fra begyndelsen af krigen for den tyske besættelsesmagt og videregav informationer. Arne var skyld i, at flere kom i tyskernes søgelys. En del måtte flygte eller skjule sig og andre blev arresteret og sendt i koncentrationslejr. Hans stikkeri førte blandt andet til at kollegaen, lærer Herman Boye, blev arresteret og henrettet i juni 1944.
Udvikling:
Efter sagen, hvor Herman bøje blev henrettet, opstod en mistanke blandt Sønderborgenserne om, at Arne Pedersen var stikker. Han forsøgte at flytte mistanken væk fra sig selv og videre til en anden modstandsmand, men mistanken mod ham var stærkest, og han måtte flytte fra Sønderborg. Han flyttede til Randers og fortsatte med at indsamle og videregive informationer til tyskerne ved at bruge forskellige dæknavne. Mindst 27 personer blev anholdt, fordi han angav dem. Nogle blev sendt i koncentrationslejr og mindst tre blev henrettet.
Viborg:
En særlig fatal mission foregik i Viborg. Han havde tidligere været i Viborg og der tilfældigt mødt en antikvarboghandler i byen. Efter Arnes udsagn under retssagen hyrede han antikvarboghandleren til at være meddeler. De holdt efter mødet sporadisk kontakt. Den 20. februar 1945 fik Arne Pedersen i Viborg oplysning om, at to modstandsfolk og sabotører var på vej fra Mors mod Langå. Han påstod, at han havde oplysningen fra antikvarboghandleren, der modsat nægtede at kende til sagen. Han har nok i stedet tilfældigt overhørt oplysningen om modstandsmændene i Viborg. Hvorfor han sagde, at antikvarboghandleren var meddeleren, ved vi ikke.
Arne Pedersen cyklede ud og fandt de to modstandsfolk. Han foregav at hjælpe dem, viste dem vej mod Langå og fulgte dem til Bjerringbro, hvor han ringede til Gestapo. Til dem videregav han de informationer, han havde fået lokket ud af dem og fortalte, hvor de befandt sig. De to sabotører – morsingboerne Svend Egon Nielsen på 21 år og Preben Lütken Madsen på 19 år – levede blot et par uger efter mødet med Arne Pedersen. Den 13. marts 1945 blev de henrettet af tyskerne ved skydning i Ryvangen i København.
Retsopgøret:
Arne blev anholdt i slutningen af 1945.
Dom:
Højesteret afsagde den 23. maj 1949 dom, hvor Arne Pedersen blev fundet skyldig i 53 af 61 anklagepunkter, der omhandlede samarbejde med tysk efterretningsvæsen og angiveri af særlig farlig karakter. Han blev dømt til døden.
Henrettelse: Arne Pedersen blev som 40-årig og som den sidste af 16 henrettet i Undallslund den 12. juli 1949.
De efterladte:
Arnes hustru havde ladet sig separere i 1946. Hans datter var omkring 15 år gammel, da Arne blev henrettet. Mor og datter flyttede til Fyn. Moderen døde som blot 43-årig i 1950’erne. Datteren uddannede sig til lærer og flyttede tilbage til Sønderborg-området. Da det blev kendt i området, at hun var Arne Pedersens datter, forlod hun dog området igen.