Introduktion til kilden:
Synet på dødsstraf i den brede befolkning.
Genindførelsen af dødsstraf var en alvorlig sag. Det var en stor skærpelse af strafniveauet. Dødsstraffen var blevet afskaffet med straffeloven af 1930, men ingen var henrettet siden 1892.
I en Gallupundersøgelse, der omtaltes i Berlingske Tidende juni 1945 gik over 90% af de adspurgte ind for dødsstraf. Særligt mente man, at såkaldte stikkere skulle have dødsstraf. Flere kendte danskere talte dog imod dødsstraf.
Efter krigen blev 101 mænd og 2 kvinder dømt til døden i byretten for at have forrådt Danmark. Herefter blev sagerne ført i landsret og siden Højesteret. I 78 af dommene erklærede Højesteret sig enig i dødsdommen. Ud af disse blev 46 personer henrettet. 30 mænd og de 2 kvinder fik deres straf ændret til livsvarigt fængsel af justitsministeren.
Dødsstraf blev afskaffet igen i 1951, da §3 i landsforræderloven blev fjernet. Men Danmark ophævede først dødsstraffen helt i 1993, da den særlige krigsforbryderlov fra 1946 blev afskaffet.
(Artiklen er forkortet)
Uddrag af artikel: Meget stærk Folkestemning bag Dødstraf til Stikkere, Hipoer og Gestapofolk
