Introduktion til kilden:
Offentliggørelsen af Arnes henrettelse i avisen.
Tidspunktet for en henrettelse var altid hemmeligholdt, og henrettelserne foregik om natten.
Når der var afsagt dødsdom i Vestre Landsret i Viborg skulle sagen efterfølgende i Højesteret. Hvis også Højesteret dømte til døden, kunne de kun håbe på en benådning fra justitsministeren. Skete dette ikke, blev den dødsdømte overført til arresten i Viborg kort før henrettelsen.
Tiden mellem, at den dødsdømte fik besked om, at henrettelsen var planlagt til fuldbyrdelsen, skulle være kort. Lyset i cellen var herefter tændt 24 timer i døgnet, og den dødsdømte ville modtage de sidste besøg af nærmeste pårørende. Derfor vidste viborgenserne efterhånden, hvornår en henrettelse var under opsejling trods hemmeligholdelse og diskretion. Dels så man det tændte lys i cellevinduerne, og nogle gange kunne man også se de ventende familiemedlemmer på bænken foran arresten.
Efter en henrettelse var en kort notits i avisen.
Notitsen om fuldbyrdelsen af Arne Pedersens dødsdom blev den sidste af den karakter i Viborg Stifts Folkeblad.
Avisnotits: Fuldbyrdet Dødsdom
