Introduktion til kilden:
Konsekvenserne for de efterladte.
I bogen Stikkeren – Mord uden samvittighed af Henning N. Larsen kan man få et dybere kendskab til Arne Pedersens opvækst og hans gerninger under besættelsen.
Bogens sidste afsnit fortæller en smule om de efterladte. Hustruen havde ladet sig separere i 1946. Hun flyttede til Fyn og døde som kun 43-årig i 1950’erne. Han efterlod sig også en datter, der var 15 år, da han blev henrettet i 1949.
Uddrag fra fagbog: Stikkeren – Mord uden samvittighed
Om Arne Pedersens eneste barn, datteren Else, gik der en bunke rygter i lokalområdet. Disse blev næret af, at hun, efter endt lærereksamen i midten af 1950’erne, vendte tilbage til Sønderborg-området, hvor hendes fars ugerninger var begået. Hun virkede som lærervikar på en af områdets skoler, men da det blev kendt, at hun var datter af Arne Pedersen, forlod hun området igen. Det vil derfor være på sin plads at give hende mulighed for at svare på om dette skete frivilligt, eller om hun blev presset ud? Også en række andre spørgsmål ville det have været nyttigt at få besvaret, men hun har ikke ønsket at deltage i denne bog, ej heller anonymt. Hun ønsker at glemme den onde tid, hvilket ingen vel kan fortænke hende i. Det er her ligeledes på sin plads at slå fast, at datteren, ingen lod og andel havde i Arne Pedersens ugerninger. Hun var barn under besættelsen, og derfor helt uskyldig i disse forbrydelser.
Synd bør ikke nedarves på børnene – ej heller skam.
Kilde: Epilog side 146 i Stikkeren – Mord uden samvittighed af Henning N. Larsen, 2010.