Ingers dom.
Dommerne lagde i afgørelsen vægt på, at Inger måtte have vidst, at det kunne udgøre en fare for hendes overordnede og kolleger at anmelde dem til tysk politi.
At ingen blev anholdt af tysk politi, bundede udelukkende i dansk politis indblanding.
Især omkring den opdigtede klipning, mente dommerne, at Inger havde handlet bevidst for at sætte sine overordnede under pres fra tysk side.
Generelt lod man en vis mængde tvivl komme Inger til gode. Det kunne ikke direkte bevises, at hun i de andre anmeldelser var klar over, at det kunne medføre fare for hendes kolleger og overordnede.
Endelig tog man i strafudmålingen hensyn til den pressede sindstilstand, hun var i efter det ydmygende overfald begået af de øvrige sygeplejeelever.