Introduktion til kilden:
Fra Justitsministeriet kom en skrivelse om, hvordan man skulle håndtere de dømte landsforrædere, når de blev løsladt. Det var en helt ny situation, man stod overfor, og man var mere nervøs end nogensinde før for at slippe disse kriminelle ud i samfundet igen. Kunne de overhovedet tilpasse sig et demokrati og lægge deres nazistiske overbevisninger bag sig?
Det første dokument er en skrivelse om oprettelsen af et Forsorgskontor. Her fremgår det, at der blev oprettet et særligt kontor, som skulle hjælpe de personer, der havde siddet i fængsel for at have samarbejdet med tyskerne.
De to øvrige dokumenter er uddrag fra en vejledning for de tilsynsførende, der var ansat af Forsorgskontoret. Vejledningen beskriver, hvordan man skulle holde øje med de personer, der var blevet prøveløsladt. Der var nogle regler, de skulle følge, for eksempel at de skulle opføre sig ordentligt og holde sig væk fra kriminalitet. De måtte heller ikke promovere nazismen. Vejledningen beskrev også, hvordan man bedst kunne hjælpe dem med at få et godt liv igen og undgå tilbagefald til kriminalitet.
Dette var en ny kurs for den statslige kriminalforsorg. Hidtil havde man koncentreret sig om straf. Staten havde støttet velgørenhedsarbejde for almindelige kriminelle prøveløsladte, men ikke selv deltaget i resocialiseringen. Her blev det pludselig vigtigt, at tilsyn og hjælp til at få de tidligere straffede tilbage til samfundet var styret af staten og ikke overladt til diverse velgørenhedsorganisationer.
Journalsag: Oprettelse af Forsorgskontor og Cirkulære: Vejledning til Tilsynsførende, 1946
Kilde: Rigsarkivet: Horsens Statsfængsel, B-205: Korrespondancejournalsager III, 1946, journalsag 141. 29.7.46.