Oversigt over prøveløsladtes tilbagevenden til samfundet

Introduktion til kilden:

Landsforræderidømte prøveløsladtes arbejdssituation og bopæl.
I begyndelsen af retsopgøret var det ikke muligt for personer dømt under landsforræderiparagraffen at blive prøveløsladt.
Dette blev dog hurtigt ændret, så de landsforræderidømte kunne opnå prøveløsladelse, ligesom andre dømte. Hvis de fik bevilget prøveløsladelse, skulle de i to år være underlagt et særligt centralt styret tilsyn.
Tilsynet havde to formål. For det første skulle det sikre, at de prøveløsladte ikke begik ny kriminalitet eller deltog i det, der blev kaldt politisk agitatorisk virksomhed. Det betød, at de ikke måtte være politisk aktive, da der var frygt for, at de ville sprede nazistiske eller antidemokratiske holdninger. For det andet skulle tilsynet hjælpe de prøveløsladte med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Der var stor mangel på arbejdskraft, og man mente, at arbejde var den bedste måde at blive resocialiseret på – altså at vende tilbage til samfundet som en almindelig borger. Der var dog ikke afsat særligt mange ressourcer til tilsynet eller til økonomisk støtte til de prøveløsladte.
Mange havde svært ved at finde sig til rette i samfundet igen. De følte, at folk så skævt til dem, og de havde problemer med at finde arbejde. En del valgte derfor at flytte til en anden del af landet, mens andre rejste ud af landet for at starte forfra.

Det centralt styrede tilsyn betyder, at vi har et godt indblik i, hvordan de prøveløsladte klarede sig i de to år efter deres løsladelse. Efter de to år har vi derimod ikke længere en samlet viden om, hvordan det gik dem – om de havde arbejde, og om de følte sig som en del af samfundet igen.
Oversigten nedenfor viser arbejds- og boligsituationen for 27 landsforrædere, der blev dømt ved Viborg Byret og senere prøveløsladt.

Statistik: Oversigt over prøveløsladtes arbejdssituation og bopæl